Referat af generalforsamling 2018

Dagsorden:

1. Valg af dirrigent.

2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.

3. Aflæggelse af regnskab for 2017

4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

5. Rettidigt indkomne forslag

Forslag fra en grundejer om indkøb af hjertestarter til foreningen, ca 15.000,-

Forslag om opstilling af nyt legepladsudstyr.

6. Valg af formand for bestyrelsen.

På valg er Niels Munk Clausen nr. 11, ønsker ikke genvalg.

7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.

På valg er Einer Højsgaard nr. 5 og Niels Jørgensen nr. 25

Valg af 2 suppleanter:

På valg er Mogens Pedersen nr. 49 og Morten Pedersen nr. 47

8. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.

På valg er. Tina Rasmussen nr. 15 og Thomas Dalsgaard nr. 27

Valg af 2 suppleanter:

På valg er Morten Frank nr. 17 og Ina Kirkel nr. 23

9. Valg af 2 legepladsinspektører

På valg er Morten Pedersen nr. 49 og Anette Frank nr. 17

10. Eventuelt.

Yderligere forslag skal afleveres til formanden, Niels Munk Clausen nr. 11, eller nmk@codan.dk

Referat fra generalforsamlingen d. 25/4 2018

Der var tilmeldt 9 deltagere fra 8 grundejere og disse mødte op til generalforsamlingen.

Som dirigent valgtes Thomas Dalsgaard.

Formandens beretning blev godkendt. Se nederst i dette års referat.

Regnskab og budget blev godkendt, uændret kontingent.

Indkomne forslag:

Indkøb og opsætning af hjertestarter. Forslaget sendt til hjørne, da både indkøb og drift er kostbart, og med vores afstand til ambulance og lægebil, vil hjælp være fremme inden vi selv når at gøre ret meget.

Indkøb og opsætning af nyt legepladsudstyr.

Bestyrelsen er bemyndiget til at bruge op til ca. 18.000 kr, til indkøb og opsætning af udstyr.

Valg af formand:

Niels Munk Clausen nr. 11 blev genvalgt.

Valg til bestyrelsen:

Egentlig var Einar Højsgaard nr. 5 og Niels Jørgensen nr. 25 på valg, men da Sanne S. Sørensen gerne ville udtræde af bestyrelsen, blev Mogens Pedersen nr. 49 indvalgt i bestyrelsen.

Einar Højsgaard Nr. 5 blev genvalgt.

Næste år er Brian Brigsted nr. 45 og Niels Jørgensen nr. 25 på valg.

Valg af bestyrelsessuppleanter:

Ann Mogensen nr. 1 og Gert Olsen nr. 51A blev valgt.

Valg af revisor og revisorsuppleanter:

Genvalg til revisorer Tina Rasmussen nr. 15 og Thomas Dalsgaard nr. 27.

Genvalg til revisorsuppleanter Morten Frank nr. 17 og Ina Kirkel nr. 23.

Valg af legepladsinspektører:

Genvalg til Morten Pedersen nr. 49 og Anette Frank nr. 17.

Eventuelt.

Det blev besluttet, at beskæring af allétræer overlades til gartner.

Referatet husstandsomdeles for at skabe lidt interesse for foreningen.

Formandens beretning til generalforsamlingen den 25. marts 2018.

2017 blev et stille år i vores lille forening. Den største udgiftspost blev indkøb af ny plænetraktor, og denne gang valgte vi en lidt mere avanceret model med frontmonteret klipper og hydrostatisk fremdrift.

Klippe og komfortmæssigt må det siges at være en succes. Den er betydeligt nemmere at komme rundt om forhindringerne med, og den gamle var slet og ret udtjent. Jeg kan godt reparere nogle ting på sådan en, men når den er så slidt, som vores var, så bliver det en belastning, og kører vil på værksted med den, kan vi hurtigt bruge det meste af bytteprisen på reparationer, og det bliver maskinen ikke ny af.

Så fik vi nyt gyngestativ, for en kort perioden. For det viste sig, at vi ikke må opstille et almindeligt gyngestativ, Det skal være godkendt efter en Dansk Standard, og hvad der står i sådan en, kan man kun vide, hvis man køber den. Jeg fandt også prisen på nettet, men det var mere, end vi havde givet for gyngestativet, så vi valgte, bare at nedtage stativet, og lade det være op til generalforsamlingen, om vi skal bruge ca. 16.000 kr på nyt godkendt og opstillet udstyr til legepladsen. For de penge kan vi få et tårn med rutschebane og gynge.

Også sidste års forslag om at belønne medlemmer for fremmøde til grøn dag, synes jeg er en succes. Jeg har ikke hørt en eneste negativ bemærkning om det, og vi kan konstatere, at rigtig mange medlemmer kom til begge grønne dage, selv om vi kun belønner for et fremmøde.  

Der er også det positive i den ordning, at såfremt medlemmerne fravælger det hyggelige selskab, som de grønne dage mest af alt er, så giver det vores forening økonomisk mulighed for at leje fremmed hjælp til at holde vores fælles område i den stand vi ønsker at holde dem i.

Til gengæld er fremmødet til generalforsamlingen meget tyndt, men dem, der ikke møder op, må jo stole på, at vi træffer fornuftige beslutninger.

Vi har modtaget et forslag om at belønne fremmøde til generalforsamling på samme måde, som vi belønner fremmøde til grøn dag, så det kan vi jo overveje.

Jeg ved ikke, om det slet og ret er frygt for at blive valgt til en tillidspost i foreningen, der afholder nogle medlemmer fra at møde op. Ud fra min egen erfaring kan jeg sige, at arbejdspresset er altså ikke voldsomt. Vi har haft tre bestyrelsesmøder, og det har været med uformel snak om, hvad vi ønsker, der skal ske i foreningen.
Horsens den 24. april 2018

Grøn dag i år den 23. maj og den 11. september. Tilmelding på hjemmesiden.

Scroll to Top