Bøgelundens konstituerede bestyrelse består af følgende medlemmer :
TITEL | NAVN & HUSNUMMER | FUNKTION |
Formand | Thomas Dalsgaard, 27 | Formand |
Bestyrelsesmedlem | Brian Brigsted, 45 | Ansvarlig for vej & fællesarealer |
Bestyrelsesmedlem | Lars Jepsen, 51b | IT Ansvarlig, WebMaster |
Bestyrelsesmedlem | Einar Chr. Højsgaard, 5 | Kasserer |
Bestyrelsesmedlem | Niels Clausen, 11 | Sekretær |
Suppleant | Dina Pedersen, 49 | |
Suppleant | ||
Suppleant | Morten Pedersen, 47 | |
Revisor | Tina Rasmussen, 15 | |
Revisor | Sanne S Sørensen, 37 | |
Revisorsuppleant | Anders Jensen, 41 | |
Revisorsuppleant | Mogens Pedersen, 49 |
Hermed referat fra Generalforsamlingen i grundejerforeningen Bøgelunden torsdag d. 20. april 2016.
1. Valg af dirigent
Niels Jørgensen 25, valgtes.
2. Formandens beretning for det forløbne år
Vi har haft én grøn dag i maj måned. Der var god tilslutning.
Vi foreslår grøn dag igen onsdag 17. maj, hvor især legetårnet trænger til en større renovering.
Einar Højsgaard tager igen i år opgaven med plæneklipperen, og vil gerne takke for det gode arbejde i 2015. Vores kvarter holdes flot.
Vi har fået lavet overfladebehandling ”pen tack” af asfalten vi deler med Grundejerforeningen Dalagervej.
Støjvolden er klippet én gang og fremstår pæn.
Bestyrelsen har på opfordring taget initiativ til at opstarte ”Nabohjælp” i forsøget på at forebygge indbrud m.v.. Skilt er indkøbt, som opsættes ved skiltet med legende børn. Mail er rundsendt, og informationsflyer omdeles snarest.
Vi er i positiv dialog med fjernvarmeværket angående ny asfalt i.f.m. nedgravning af fjernvarme i vores kvarter, som forventes indlagt i 2018. Detailplan endnu ikke fastlagt. Det er ideén at finde en fordeling af omkostninger til ny asfalt mellem fjernvarmeværket og os, således at al asfalt fornyes. Det skal samtidig fortælles at Horsens Fjernvarme tilbyder gaskedler til låns, hvis èns fyr skulel gå i stykker INDEN vi går over til fjernvarme.
Vi henvender os jævnligst til kommunen angående Vejbump på Ternevej. Sidste status er, at kommunen er opmærksom på problemet.
Vejbumb vil sandsynligvis komme i.f.m. nyudstykningen m/250-300 boliger v/Ørnstup Møllevej, hvor Ternevej forbindes med Bjerrevej (offentlig vej).
Inden den nye udstykning er klar, vil den nye omfartsvej mellem Bjerrevej & Vejlevej være anlagt. Der bliver ikke tilslutning mellem Ternevej og nye omfartsvej.
Der er mulighed for bemærkninger til lokalplanen indtil 5. maj. Vi planlægger en skrivelse.
Der blev lavet et udvalg til at udfærdige skrivelsen til kommunen og denne har udfærdiget følgende :
“
Horsens Kommune
Teknik & Miljø
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Horsens, den 5. maj 2016
Indsigelse til ”Lokalplan 2015 – 14, Boliger Ørnstrup Møllevej , Horsens
Åbnes Ternevej til Bjerrevej, må det forventes, at en væsentlig del af trafikken flytter fra Bjerrevej til Ternevej. Derudover vil 250-300 nye boliger isoleret set øge trafikken på Ternevej.
Den særdeles mærkbare trafikforøgelse af Ternevej ved åbning til Bjerrevej er meget uheldig:
Ternevej er i dag ind/udkørsel til mange af Sydbyens institutioner og foreninger, bl.a. Bankagerskolen, Børnehaven Junglehuset, FC Horsens, Sydbyens Tennisklub, Kværnbækgaard Rideklub, Specialinstitutionen H-huset, Horsens KFUM, KFUM Spejderne, Hvilehjemmet Præsthøjgaard m.v.
Flere tusind ”bløde trafikanter” færdes daglig på Ternevej til og fra disse institutioner.
Den høje koncentration af institutioner giver således Ternevej en helt anden karakter end for eksempel Bjerrevej.
Denne vurdering deles i øvrigt af Horsens byråd:
På byrådsmødet den 28. august 2007 i punkt 291 ”Omfartsvej syd om Horsens”, blev det indstillet at: ”der ved projektudarbejdelsen ligges til grund, at Ternevej ikke sluttes til omfartsvejen”.
Dette blev gentaget igen på byrådsmødet den 29. april 2014 i punkt 21. TM Omfartsvej Syd – Nyanlæg vej, hvor der i beslutningsgrundlaget står at: ”Det blev i 2007 besluttet, at Ternevej ikke ønskes tilsluttet den nye omfartsvej, da det vil medføre en uacceptabel forøgelse af trafikbelastningen på Ternevej”.
**
Den offentlige vej i den nye udstykning må forventes at blive tilslutningsvej til den kommende omfartsvej syd om Horsens, såfremt vejen bliver gennemgående mellem Ternevej & Bjerrevej.
Den voldsomme trafik vil ikke gøre den nye udstykningattraktiv.
**
Områdets beboere & foreninger har i årevis anmodet kommunen om hastighedsdæmpende foranstaltninger på Ternevej – intet er endnu sket. Selv uden en forøgelse af trafikken, er det tvingende nødvendigt at se handling fra kommunens side.
Ved trafikmåling ved Ternevej ved FC Horsens i 2012 blev det målt, at over 10% af trafikken kører hurtigere end 70 km/t.!
Kommunen bør overveje chikaner frem for vejbump til dæmpning af hastigheden. Vi mener at chikaner har en effektiv effekt, samtidig med at det giver mindre støjgener end vejbump.
**
Grundejerforeningen Bøgelunden mener, at af hensyn til alle i området – både eksisterende og nye beboere – bør Ternevej ikke tilsluttes Bjerrevej via den nye udstykning.
**
Vi håber at disse – for os at se objektive – vurderinger vil komme i betragtning.
Vi ser frem til at høre nærmere om viderebehandlingen af sagen, og stiller os gerne til rådighed for en uddybning af vore holdninger.
Med venlig hilsen
Grundejerforeningen Bøgelunden
Bestyrelsen
admin@boegelunden-horsens.dk
www.boegelunden-horsens.dk
“
3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af kasserer og revisor
Regnskabet blev gennemgået og godkendt.
4. Rettidigt indkomne forslag
Der var 2 indkomne forslag :
1) Etablering af hjertestarter
2) Reparation af det til tider meget ujævne fortov
1) Man mener af foreningen bør have en tilgængelig hjertestarter. Det blev diskuteret hvor denne evt. skulle sættes op. FC Horsens har i klubhuset en sådan, men den sidder indvendig og er derfor aflåst
Søren, nr. 1, vil forhøre sig om en pris på denne. Lars, nr. 51B, vil prøve at høre FC Horsens om vi evt. kunne deles om den eksisterende, hvis denne bliver rykket udenfor klubhuset. Samtidig vil han forhøre sig hos FC Horsens om der udbydes kurser i brug af en defibrilator.
2) Det blev forslået at der gøres noget ved det til tider meget ujævne fortov. Det blev diskuteret om vi skal gøre noget ved det nu eller afvente og høre hvor de nye fjernvarmerør skal lægges i jorden. Måske dette kan løse problemet. Det blev vedtaget at vi indtil videre selv ordner det der er muligt til vores GrønDag.
5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Budgettet blev gennemgået og godkendt.
Næste års kontingent blev fastsat til kr. 1.800,-/husstand, samme som det forgange år.
6. Valg af formand for bestyrelsen
Thomas Dalsgaard, nr. 27, fortsætter som formand.
7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer samt 3 suppleanter
Lars Jepsen, nr. 1 og Brian Brigsted nr. 45 fortsætter
Suppleanter : Dina Pedersen, nr. 49, Morten Pedersen, nr. 47 & .
8. Valg af 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter
Tina Rasmussen, nr. 15 genvalgtes. Sanne S Sørensen, 37 træder ind.
Suppleanter : Mogens Pedersen, nr. 49 & Anders Jensen, nr. 41 fortsætter.