Bøgelundens konstituerede bestyrelse består af følgende medlemmer :
TITEL | NAVN & HUSNUMMER | FUNKTION |
Formand | Thomas Dalsgaard, 27 | Formand |
Bestyrelsesmedlem | Brian Brigsted, 45 | Ansvarlig for vej & fællesarealer |
Bestyrelsesmedlem | Lars Jepsen, 51b | IT Ansvarlig, WebMaster |
Bestyrelsesmedlem | Morten Frank, 17 | Kasserer |
Bestyrelsesmedlem | Søren Mogensen, 1 | Sekretær |
Suppleant | Niels Munk Clausen, 11 | |
Suppleant | Niels Jørgensen, 25 | |
Suppleant | Morten Pedersen, 47 | |
Revisor | Tina Rasmussen, 15 | |
Revisor | Einar Chr. Højsgaard, 5 | |
Revisorsuppleant | Anders Jensen, 41 | |
Revisorsuppleant | Mogens Pedersen, 49 |
Hermed referat fra Generalforsamlingen i grundejerforeningen Bøgelunden torsdag d. 12. april 2012.
1. Valg af dirigent
Niels Jørgensen, nr. 25
2. Formandens beretning
Fællesarealerne :
Ved Grøn Dag blev der i 2011 skiftet kant på sandkassen, da den gamle var gennemrådden. Vi takker for den store hjælp fra Danner og Gert.
Samtidig er det blevet bestemt at vi IKKE køber ny legeplads, men vedligeholder den eksisterende. Den er stadig god nok til dette. Desuden vil en ny løbe op i kr.100.000,- klassen, da det skal være en godkendt legeplads.
Så er der skiftet net i målene og dette var stærkt tiltrængt.
Vi har fået ny plæneklippermand, da den gamle desværre valgte at flytte hjem til Sønderjylland igen. Han gjorde et rigtig flot stykke arbejde og vi var godt klar over, at det ville blive svært at finde en erstatning for ham. Vi har dog fundet en ny, som efter visse startvanskelligheder ser ud til at have fået godt styr på det. Det betød desværre også at vi måtte sætte honoraret op til kr.7500,-.
Støjvolden blev som sædvanligt vedligeholdt af Sydbyens Haveservice og de gør et rigtig fint stykke arbejde, så der var bred enighed om at beholde dem som gartner.
Ved vores Grøn Dag i 2011 var der knap så god tilslutning som der plejer. Dette tager bestyrelsen helt og aldeles på egen kappe. Vi havde ikke fået delt ’den grønne flyer’ ud og dette har sikkert været en medvirkende faktor. Dette gøres om i år og vi runddeler.
Øvrige :
Thomas har taget kontakt til kommunen omkring bump på Ternevej, da det efterhånden er blevet en vej hvor der køres MEGET stærkt og vi har trods alt både børn og dyr tæt på. Kommunen sætter fartmålere op i løbet af juni, for at få en indikation af problemet.
Enkelte på vores vej havde i vinter problemer overbidte tændrørskabler i deres biler og dette førte til en rundskrivelse om hvordan man bekæmper rotter. Men efter at have sprøjtet Tunap398 (et gå-væk-mår middel) lod det til at problemet var væk, så der er lidt delte meninger om det rent faktisk var en rotte eller mår der har været på spil.
Så har Thomas været i kontakt med kommunen ang. omfartsvejen syd om Horsens. Han fik dette svar :
‘Der er i Budgettet/Investeringsoversigten for 2012 afsat beløb til de indledningsvise forundersøgelser og begrænset omfang til ejendomserhvervelser i 2012.’
2011 blev desværre også året hvor vi for første gang ikke holdt gadefest. Der har været en støt nedadgående tendens ved de forgående fester og derfor blev der ved festen i 2010 ikke nedsat et nyt festudvalg. Dette er egentlig lidt ærgerligt specielt fordi vi har fået en del nye tilflyttere på det seneste. Der blev dog opfordret til at eventuelt interesserede på eget initiativ nedsætter et nyt festudvalg og prøver at lægge hovederne i blød for hvordan vi kan få traditionen tilbage på skinner. Der vil fortsat fra bestyrelsen blive afsat et tilskud på kr.2000,- til en gadefest.
Grøn dag bliver i år afholdt d. 10. maj kl. 17:30. Vi talte om at afholde en ekstra Grøn Dag i sensommeren, for lige at få ukrudt og lign. væk og dette forslag tager vi op igen d. 10. maj.
Vores havetraktor har netop været til service og mekanikeren mener sagtens, at denne kan klare nogle år endnu, så det vi havde talt om vedr. køb af en ny, er blevet manet i jorden i første omgang.
Vi har også valgt at bibeholde vores hjemmeside. Specielt nogle af de nye tilflyttere mener at det er et godt tiltag og var glade for at de havde et sted hvor de kunne se billeder og læse vedtægter osv. inden de valgte at købe hus her. Vi opfordrer alle i Bøgelunden til at få afleveret deres mailadresser til Lars,nr. 51B, så vi kan få lavet en mailing liste som vil gøre mange ting nemmere for bestyrelsen bl.a. i forb. m. adviseringer, indkaldelser osv osv.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne byde velkommen til
Tanja Kirstine Nielsen & Eddie Le Fevre i nr. 9
Ulla & Niels Munk Clausen i nr. 11 og
Lena & Morten Pedersen i nr. 47.
3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af kasserer og revisor
Regnskabet, som er blevet omdelt til alle husstande, blev gennemgået og godkendt. Der var i det forgangne år et overskud på knapt kr. 16.000.
4. Rettidigt indkomne forslag
Ingen.
5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
Budgettet, som også er omdelt til alle husstande, blev gennemgået og godkendt.
Kontingentet på kr. 1.500,- bibeholdes.
6. Valg af formand
Thomas Dalsgaard, nr. 27, fortsætter som formand
7. Valg af 1 bestyrelsesmedlem samt 3 suppleanter.
Morten Frank i nr. 17 genvalgtes.
Niels Munk Clausen, nr. 11, Morten Pedersen, nr. 47 og Niels Jørgensen, nr. 25, valgtes som suppleanter
8. Valg af 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter
Tina Rasmussen, nr. 15 og Einar Chr. Højsgaard, nr. 5, valgtes som revisorer.
Mogens Pedersen, nr. 49 og Anders Jensen, nr. 41, valgtes som suppleanter
9. Eventuelt
Søren Mogensen, nr. 1 og Morten Pedersen, nr. 47, valgtes som legepladsinspektører.
Bestyrelsen havde et forslag ude om, at oprette en asfaltopsparing på kr. 500,-/husstand årligt. Dette blev vedtaget som en del af kontingentforhøjelsen på generalforsamlingen i 2011. Grundejerforeningen skal ikke være en bank, men der SKAL gøres noget i forb. m., at vi indenfor de næste 7-10 år skal have nyt asfalt i hele lommen. Der blev talt om, at foreningen som minimum hvert år skal have et overskud på kr. 500,-/husstand, altså 14.500,- i alt, så vi på denne måde lægger penge fra til nyt asfalt. Når vi ikke dette mål indenfor et regnskabsår, tilrettes kontingentet det efterfølgende år.
Der blev også talt om, at vi en gang årligt hyrer en professionel gartner, til at tage det værste ukrudt og lign., så vi kan bibeholde vores flotte område.
Der var enkelte som stadig ikke mener, at vores havemand gør det godt nok, så Thomas tager en snak med ham og han får en sæson mere. Så må vi evaluere hans indsats når sæsonen slutter.
Der vil også blive taget kontakt til Colas i forb. m. reparation af revner i asfalten. Da de sidste år var her for at reparere, blev vi anbefalet, at reparere skader hvert år for at undgå større skader.
TAK FOR GOD RO OG ORDEN VED GENERALFORSAMLINGEN.